RedDot RedDot RedDot RedDot


Kathrine Abel today

1989

2004

1994

2007

Velkommen til ...

Mine to store passioner her i livet er teater og rollespil. Teatret har jeg udlevet gennem mange år, både i amatørscene og i forbindelse med min universitetsuddannelse. Rollespillet har jeg udøvet siden 2006, hvor en flok gymnasiekammerater hev mig med i skoven.

Nu siger man at nørder er lidt akavede, men faktisk synes jeg at nørder er hyggelige - klassificerer mig selv som én. Jeg kan tale i mange timer om teater og rollespil som den bedste undervisningsmetode der findes. Herudover interesserer kulturpolitik og -forvaltning mig meget, hvilket er derfor jeg nu starter på kandidaten i dramaturgi og kulturforvaltning.

For mig fylder familie og venner meget. Desværre er studielivet travlt, og det bliver ikke altid til så mange hjemmebesøg, som jeg kunne tænke mig. Men når jeg endelig er hjemme, er det skønt at være i familiens skød og de landlige omgivelser.

Om ti år fra nu er den store drøm at være rig og berømt instruktør... de lidt mere realistiske drømme, er at jeg lever af at udleve mine passioner inden for teater og rollespil.

Hjemmefra er jeg opdraget til at være nysgerrig og debatlysten, så det bliver ofte til diverse politiske debatter og engagement. Dog står dette lidt på standby eftersom uddannelsen fylder meget. Mit håb er at kunne være en kulturel ressource indenfor den kreative verden i lille Danmark.

Tak fordi du kiggede forbi.

Fakta:

Født på Nykøbing Falster sygehus i 1987

I 1997 fandt jeg min første store passion, da jeg begyndte til teater

Flyttede hjemmefra til Ribe i juni 2005

I 2006 fandt jeg min anden store passion, da jeg i sommeren begyndte til rollespil i Tangeskov

Blev student ved Ribe Katedralskole i 2007

Flyttede til Aarhus i marts 2008, hvor jeg samme sommer startede på bacheloren i dramaturgi

Skrev i december 2011 bacheloropgave om personlig erkendelse, indlevelse og oplevelse igennem rollespil

Afsluttede min bachelor i dramaturgi og begivenhedskultur i sommeren 2012

Starter til september 2012 på kandidaten i dramaturgi og kulturforvaltning